Billede af en Hectors delfin, logoet her virker som et link til Forsiden Lis og Erhardt
Lis og Erhardt
Lis og Erhardt

Lis

Jeg er så heldig, at jeg fra min have/terrasse har udsigt over både eng og mose. Det nyder jeg året rundt, hver gang jeg kommer uden for. Udsigten er lige pragtfuld uanset hvilken årstid, det er. Der er altid noget nyt at se på. Jeg har mange gange iagttaget et musvågepar, der har rede ved mosen, og som gang på gang har svævet hen over mosen på udkig efter mad, og også pludselig har dykket efter en lækkerbisken.

En dag i slutningen af sommerferien var jeg så heldig at se, hvordan musvågeparret laerte en unge at flyve. Ungen bevægede vingerne hurtigt og flaksende og kunne ikke bevare flyvehøjden. Hver gang ungen tabte for meget højde, fløj den ene af forældrene hurtigt nedad og ind et stykke under ungen og hjalp den højere op igen. Denne manøvre gentog sig flere gange. For hver gang ungen var blevet hjulpet kunne jeg se, at den blev bedre og bedre til selv at holde højden.

Hilsen Lis

til toppen af siden Til top...

Siden er checket hos W3 og er gyldig HTML 4.0!