Oversigt
Vadehavets dannelseTidevandet
Marskdannelsen
Planterne
Dyrene
7. klasses dagbog
Esbjerg havn
Læs mere
Marsken ved Vadehavet
Isen smelter over Danmark - Vadehavets dannelse.
I Weichsel-istiden for 60 - 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider.
Da isen efterhånden smeltede over resten af Danmark løb store smeltevandsfloder mod vest, ud over Vest - og Sønderjylland. Tæt ved isranden var strømmen i floderne meget stærk, så selv store sten blev revet med af strømmen. Jo længere væk fra isranden floderne løb, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev strømmen. De tungeste sten blev først aflejret. Senere faldt grus, sand og mudder til bunds.
Alt smeltevandsmaterialet dannede efterhånden nye lavtliggende områder i den del af Danmark, som nu er Sydvestjylland og Vadehavet.
Tidevandet
Hele Vadehavsområdet er stærkt påvirket af tidevandet, der igen er påvirket af månens tiltrækningskraft. Tiltrækningskraften giver tidevandet en regelmæssig periode på 6 1/4 time mellem højvande og lavvande. Vejret indvirker også på tidevandet. Vind fra vest presser vand ind mod Vadehavskysten og forstærker højvandets effekt med op til 4 meter ved orkan.
Almindeligvis er forskellen på højvande og lavvande ved Ho Bugt ca. 1 1/2 meter.
Til top...
Marskdannelsen
Tidevandet fører sand og organisk materiale med sig ind til de lavlandede områder, vaderne, som oversvømmes af og til. På de områder, hvor planter har kunnet slå rod, står vandet så stille, at materialer, der bliver ført med vandet, kan synke til bunds.
Jo flere planter, der vokser i et område, jo mere materiale bliver bundfældet, og dermed vokser landet, og der dannes marsk. Ved Rømø vokser landet med op til en decimeter om året, så det er store mængder af sand og organisk materiale, der kan føres med tidevandet.
Nogle steder graves grøfter i kanten af specielle slikgårde, der er hegnet ind med risknipper, så vandet nemmere løber af vaden, og slik kan bundfældes. Landet vokser dermed hurtigere. Denne teknik kaldes grøbling og man kan nogle steder tydeligt se, at det nydannede land er ruflet som et vaskebrædt, eftersom de gamle grøfter, ikke vokser så hurtigt som de omgivende "marker".
Når marsken er så høj, at den ikke længere oversvømmes, vokser den ikke mere. Hvis man laver et spadestik i marskjorden, kan man tydeligt se, hvor sandbunden når til, og hvor meget tilført materiale, der er lagt ovenpå gennem årene. Det tilførte materiale, klægen, er nemlig helt mørk, i modsætning til den lyse sandbund.
Til top...
Planterne
Planterne, der indvandrer på vaderne er helt specielt tilpassede det ekstreme miljø. De skal ikke alene kunne tåle skiftevis at være vanddækkede og tørlagte. De skal også kunne tåle skiftende saliniteter.
Havvandet ved Vadehavet har et saltindhold på mellem 25 og 35 promille, men på områder, der ikke konstant er oversvømmede, vil noget af vandet fordampe og efterlade saltet i jorden. Derved bliver saliniteten meget højere. På områder, der sjældent oversvømmes vil det meste salt blive skyllet væk med regnvandet, så her vil saliniteten være lavere end i havvandet.
Det er derfor kun få tilpassede arter, der kan tåle at leve i sådan et miljø. Længere oppe i marsken bliver miljøet mere konstant, og her kan andre planter begynde at indvandre og fortrænge de ekstremt salttålende arter.
Det kan derfor tydeligt ses i marsken, at forskellige plantesamfund efterhånden afløser hinanden på strækningen fra den vanddækkede flade og ind mod land.
Nogle planter har særlig betydning for indvinding af havbund og kystsikring. Kveller, spartina og annelgræs vokser ud på vaderne i slikgårdene. De specielle planter, der bruges til landvinding kan tåle saltvandet og de holder på det slik, der skylles ind ved højvande, så slikgårdene efterhånden bliver tørlagt.
Til top...
Dyrene
Ligesom hos planterne er det kun få dyrearter, der kan tåle skiftevis at være vanddækket og tørlagt. Dyrene i Vadehavet er derfor nødt til at være godt tilpassede miljøet, eller også må de nøjes med at opholde sig på vaderne, når der er vand nok ved højvande, eller når vaderne er tørlagte ved lavvande.
Bortset fra det lidt besværlige miljø er Vadehavet et supergodt spisekammer. Det lave vand giver optimale betingelser for, at alger kan leve der, da der er masser af lys og næring. Specielt kiselalger lever her i stort tal. Andre dyr lever af kiselalgerne, f.eks. andet plankton, filtratorer og mudderædere.
Små rovdyr, f.eks. søstjerner, lever af algeæderne og større rovdyr, f.eks. fugle, lever igen af de mindre rovdyr.
Tilsammen udgør Vadehavets dyr og planter en stor og kompliceret fødekæde.
Til top...
Her er nogle af vadehavets fugle:
De forskellige fuglearter i Vadehavet har delt spisekammeret op i små nicher, så der ikke er to arter, der præcist lever af det samme. Derfor har hver art et specielt næb, der netop er tilpasset til at fange de dyr, som denne art lever af.
Klyden f.eks. har et meget specielt opadbøjet næb, som er perfekt tilpasset til at skumme vandoverfladen og vadeoverfladen for smådyr.
Strandskaden har et meget kraftigt næb, der er så stærkt, at den kan tvinge en blåmuslings to skaller fra hinanden. Det er noget af en bedrift - prøv selv om du kan få en blåmusling til at åbne skallerne bare en lille smule en dag, du er ved stranden (Men husk at passe på muslingen, så den ikke kommer til skade!)
Gravanden har et rigtigt snadrenæb. Den lever af de smådyr, f.eks. dyndsneglen og slikkrebsen, der lever i de øverste lag i vadefladen, og den spiser også af de salttålende planters frø.
På figuren herunder er vist eksempler på, hvordan vadefuglenes næb er tilpasset. Konkurrencen mellem de forskellige vadefugle er på denne måde ikke så stor. Der er føde til alle!
Man skal dog ikke tage figuren alt for bogstaveligt, den angiver bare en tendens. Strandskaden kan sagtens finde på at spise en sandorm, hvis den kan slippe afsted med det, og regnspoven kan finde på at tage en dyndsnegl i ny og næ.
Til top...
Klik på en af arterne på figuren og læs videre om dem.
Tryk på Back-knappen for at komme tilbage til denne side.
Til top...
Se også listen og tværsnittet med Vadehavets dyr.
På 7. klasses ekskursion til Vadehavet gik turen blandt andet med fiskekutteren Claus Sørensen fra Esbjerg havn ud i Vadehavet, hvor de fiskede efter forskellige dyr og så sæler, der lå og solede sig på de tørlagte vader.
De var også på en gåtur til den lille ø Langli, der ligger ud for Hjerting i Ho Bugt. Her undersøgte de vadernes plante - og dyreliv.
Se også 7. klasses dagbog fra ekskursionen den 16 - 20 august 1999.
Her er billeder fra Esbjerg havn:
Til top...
Kilder/Læs mere:
|
Til top...
Denne enkeltsides tilgængelighed er godkendt hos
Bobby
.
| © 1999-2001
Malene Thyssen email: malene.th@stofanet.dk Sidst opdateret: 21. October 2002 . |